Handelsbetingelser for Uniq Perler
Ved køb via uniqperler.com accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt igennem inden køb.
1. Rabatter
Som udgangspunkt kan vores rabatkoder anvendes på hele vores sortiment, så længe varerne ikke i forvejen er nedsat.
Der er dog enkelte kollektioner, hvor rabatkoder ikke kan bruges, medmindre det specifikt fremgår, at der gives rabat. Dette gælder især for kollektionerne “Restsalg” og “Auktioner”.
Hvis der ikke tydeligt står, at en rabatkode gælder for varer i disse kollektioner, vil rabatten ikke blive fratrukket ved køb.
Rabatter gælder ikke varer i kollektionerne:
2. Betaling
Uniq Perler accepterer følgende betalingsmetoder:
- Dankort
- Visa/Dankort
- Visa
- Mastercard
- MobilePay Online
- Visa Electron
- PayPal
- ViaBill
Betaling trækkes først fra din konto, når den fysiske vare afsendes, eller det virtuelle produkt er oprettet, medmindre andet er angivet i din ordre. Ved forudbestillinger (preorder) trækkes betalingen med det samme.
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms.
Sikker betaling: Uniq Perler benytter en sikker betalingsserver, hvor alle oplysninger krypteres med SSL-protokol, hvilket sikrer, at dine data ikke kan tilgås af uvedkommende.
3. Fortrydelsesret
Der ydes 14 dages fortrydelsesret på varer købt via vores webshop, medmindre andet fremgår af din ordre.
Bemærk:
- Afklippede metervarer kan ikke returneres.
- For varer købt på auktion eller i restsalget gives der ikke pengene retur. I stedet tilbydes et tilgodebevis.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du modtager din ordre. Eventuelle omkostninger til returnering afholdes af kunden. Vi afhenter ikke returpakker fra pakkeshops.
Returneringsproces:
- Ønske om returnering skal meddeles os senest 14 dage efter modtagelse af varen.
- Returvarer skal være os i hænde senest 14 dage efter, at vi er blevet informeret om returneringen.
- For at udøve fortrydelsesretten skal du kunne dokumentere, at varen er returneret rettidigt, fx med kvittering eller trackingnummer.
Returnering skal ske via vores returportal, hvor en returfragt koster 49 kr. + 20 kr. i håndteringsgebyr.
Hvis du ønsker at returnere en vare uden at benytte vores returportal, kan du selv stå for fragtomkostningerne eller aflevere varen i vores postkasse. Ved denne metode opkræves stadig et håndteringsgebyr på 20 kr.
Retur via denne metode skal forudgående meddeles os på e-mail kontakt@uniqperler.com, hvor du oplyser ordrenummer og dit ønske om returnering.
Returvarer sendes til: Uniq Perler ApS
Jørgensmindevej 20
9270 Klarup
Danmark
4. Varens stand ved returnering
Ved returnering skal varen være i samme stand, som da den blev sendt fra vores lager. Hvis varen har været brugt eller håndteret på en måde, der forringer dens værdi, kan du kun få en del af beløbet retur eller slet ingen tilbagebetaling. Det er Uniq Perler, der vurderer varens stand ved modtagelse.
Vigtigt:
- Afklippede metervarer kan ikke returneres.
- Hvis varen har været brugt ud over det acceptable, kan du kun få en del af beløbet retur eller slet ingen tilbagebetaling. Dette vurderes af Uniq Perler.
5. Reklamationsret
I henhold til den danske købelov ydes der 2 års reklamationsret på alle produkter. Reklamationsretten dækker fejl i materiale og fabrikation, men gælder ikke almindelig slitage eller fejl forårsaget af forkert anvendelse.
Bemærk:
- På varer med rhinsten ydes der ikke reklamationsret, hvis en sten falder ud under forsendelsen.
- Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget. To måneder anses som rimelig tid, medmindre andet er aftalt.
- Reklamationer bortfalder, hvis produktet er behandlet forkert eller anvendt på en unormal måde.
Returnering ved reklamation:
Kontakt os altid på kontakt@uniqperler.com, inden du returnerer en vare ved reklamation – vi hjælper dig med næste skridt og vurdering.
Uniq Perler dækker rimelige returneringsomkostninger i forbindelse med godkendte reklamationer. Vi modtager ikke reklamationer, der sendes pr. efterkrav.
Reklamationer sendes til:
Uniq Perler ApS
Jørgensmindevej 20
9270 Klarup
Danmark
6. Levering og risikoovergang
DAO:
Når du handler hos Uniq Perler og vælger DAO som fragtmetode, accepterer du, at pakken leveres uden modtagerkvittering. Det betyder, at DAO må stille pakken ved din hoveddør, i postkassen eller levere den til nærmeste daoSHOP uden yderligere underskrift eller personlig overdragelse.
Ved at vælge denne leveringsmetode accepterer du, at risikoen for pakken overgår til dig som kunde i det øjeblik, pakken er leveret i overensstemmelse med DAO’s leveringsbetingelser.
Bring:
Når du vælger Bring som leveringsmetode, accepterer du, at pakken kan leveres uden kvittering, medmindre andet er aftalt. Som standard anvender Bring "Flex Delivery", hvor pakken placeres ved din hoveddør, din postkasse eller i en Bring Pakkeshop. Du behøver ikke være hjemme for at modtage pakken, og der kræves ingen underskrift.
Vi anbefaler, at du sikrer adgangsforholdene til din adresse, hvis du ønsker at minimere risikoen ved levering uden kvittering.
7. Uafhentede pakker
Hvis en pakke ikke afhentes i pakkeshoppen og returneres til os, forbeholder vi os retten til at opkræve 49 kr. i returporto samt ny fragt, hvis pakken skal sendes igen.
Ønsker du ikke, at pakken gensendes, fratrækkes returportoen ved tilbagebetaling af ordren.
Bemærk: Uafhentede pakker betragtes ikke som benyttelse af fortrydelsesretten. Ønsker du at fortryde dit køb, skal dette meddeles os som beskrevet under punkt 3.
8. Kontakt
For yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på:
E-mail: kontakt@uniqperler.com
Uniq Perler ApS
Jørgensmindevej 20
9270 Klarup
CVR: 44920476