Kvarts

I dette indlæg, kommer vi nærmere ind på kvarts krystallen. Her vil vi forsøge at gøre dig lidt klogere på hvad kvarts egentlig er, dens egenskaber er og meget mere. Vi håber du er klar til at blive lidt klogere på kvarts!

Tre hurtige om kvarts

  1. Kvarts er det anden mest udbredte mineral i verden.
  2. En sand naturkraft imod negative energier.
  3. Stjernetegnssten for vædder og løve.

Hvad er kvarts?

Kvarts krystallen betegnes som en rigtig power sten, som igennem menneskets historie er blevet anerkendt som den kraftigste healing sten, der findes indenfor krystal verden.

Faktisk er kvarts kendt som den “Universielle Krystal” fordi den har så mange brugsformer.

Du kan nemlig med fordel anvende den til at manifestere, heale, meditere, beskyttelse og til kanalisering.
En af de egenskaber kvarts har er at den er ekstrem god til at skabe balance. Det betyder at du ved at bære den eller hvis du har kvarts krystallen i dit hjem, kan opnå harmonisering og stabilisering af ens omverden.
En af de ting hvor kvarts siges at have en stor indflydelse er bl.a. balancen i et romantisk forhold. Derudover skulle den også være særligt god til dig som søger en forstærket healing effekt. Kronisk udmattelse, gigt, knoglesmerter, depression, diabetes, fibromyalgi og fordøjelsesproblemer er bare nogle af de skavanker, hvor kvarts siges at have en særlig positiv effekt på.

Men mere om det nede i afsnittet om kvarts krystallens egenskaber.

Hvilken stjernetegnssten er kvarts?

Stjernetegnssten for vædder og løve Folk som er født som vædder eller løve er to stjernetegn, som hver især nyder godt af kvarts som stjernetegnssten.

Folk som er vædder, kan formentlig genkende dem selv, når vi siger at de er voldsomt passioneret og ambitiøse, og det er jo i sig selv, nogle fantastiske egenskaber at have. Der hvor det kan blive mindre godt, er når grænsen mellem at ville ting så meget, at det i stedet fører til udbrændthed.
Her kan man som vædder med fordel bruge kvarts, som har et beroligende touch, der sørger for at bibeholde en passende balance mellem hvornår speederen skal trykkes i bund eller omvendt, hvornår du skal lette trykket og måske trække stikket lidt, så du hele tiden bibeholder dit overskud, energi og glæde. I samme ombæring kan det nævnes at kvarts regulerer ens emotionelle overgearing, så du som sagt beholder både dit fysiske og emotionelle overskud.

Er man løve, så har man noget af den samme brændende energi som vædderen. Måske du kan nik genkendende til udsagnet om at man som løve nogle gange oplever øjeblikke, hvor man bare har lyst til at skrige sin entusiasme ud pga. iver, passion og glæde.

Denne brændende energi, kan nogle gange tage overhånd og det er her kvarts krystal vil være god for dig. Den har en dæmpende effekt på dig, og sørger for at du kan holde hovedet koldt i situationer hvor det er bedre at entusiasmen holdes inde og i stedet bruges som en brugbar energi.

Et andet punkt hvor man som løve kan nyde godt af kvarts, er når du oplever at være bundet af gamle mønstre og bekymringer, som ikke gør dig godt.

Her siges det at du som løve vil opleve at kvarts krystallen kan cleare disse dårlige mønstre og bekymringer som holder dig tilbage og i stedet give dig en følelse af frihed til at skabe nye vaner og mønstre.

Har kvarts krystallen nogle betydninger?

Kvarts er spækket med forskellige egenskaber og betydninger. En af de ting som kvarts krystallen signalere til dig som er bærer af krystallen, er at du er villig til at kigge dybt ind i dig selv for en dybere selvindsigt.

Den signalerer også at du jagter nye muligheder og forsøger at formidle de muligheder som livet giver dig, bedst muligt.

Kvarts og dens egenskaber

Kvarts er kendt for sin overflod af positiv energi, den betegnes faktisk som en rigtig power sten. Vi fortæller herunder om fysiske og emotionelle healings egenskaber som kvarts besidder.

Healing af Sindet

Har du brug for et skjold imod negativ energi? Måske du har ramt en mur og leder efter noget som kan samle dig op? - Så kunne det godt være at du skulle give kvarts en chance. Den er nemlig sprængfyldt med positive energi, som sørger for at skubbe dårlige energier ud af krop og sind.
Den sætter nemlig spark i sjælen, sparker de dårlige tankemønstre væk og fylder dig med nye mål, lyst og energi til at bevæge dig fremad i livet.
Det siges at du vil opleve at selv de små hints af glæde vi blive forstærket og gjort til noget større, hvilket bidrager til at du forholdsvis hurtigt vil opleve de positive tanker og følelser komme væltende ind over dig.

Det er ikke et tilfælde at kvarts kaldes for en “mester af energi”.

Krystallen ved præcis hvad den skal gøre med alle de forskellige energier, som du bliver udsat for i dit liv. Den guider og hjælper dig til at kanalisere energierne på den bedst mulige måde, så du kan bruge dem konstruktivt og give dit liv glæde, overskud og lyst.

Healing af Kroppen

Kvarts krystal siges at have nogle fysiske egenskaber som gavner og stimulerer dit immun system, som bidrager til en stærkere og sundere krop. Det siges nemlig at kvarts sætter gang i ens metabolisme, som oversat til noget vi alle forstår, betyder at din forbrænding bliver sat i gang, hvilket kan bidrage positiv til et vægttab f.eks.

Men ikke nok med det, så bidrager kvarts ædelstenen også til at de giftstoffer, som ophober sig i kroppen, vil blive frigivet og udskilt.

Kvarts i hjemmet eller på kontoret

Kvarts har også en positiv indvirkning på hus og hjem, hvis man fra tid til anden oplever en mindre ubalance i hjemmet. Det kunne f.eks. være at du eller et familiemedlem har haft en stresset periode fyldt med usunde rutiner og vaner og det er her kvarts krystallen formentlig kan gøre en forskel for dig og dit hjem.

Det siges nemlig at stenen bringer harmoni og balance til hjemmet og som om at det ikke skulle være nok, så hjælper den faktisk også med at cleare din kreative energi, hvilket lader nye kreative ideer komme til.

Hvor stammer kvarts fra?

Kvarts findes overalt i verden. Men hvis man skal kigge på hvor størstedelen af kvarts bliver udvundet i dag, så er det lande som Brasilien, Kina, Sydafrika, Australien, Canada, USA, Mexico, Storbritannien og Rusland.

Typer af kvarts

Vidste du godt at kvarts er en af de største familier af krystalsten i verden? Der findes en masse undertyper af kvarts krystalsten, som du højest sandsynligt kender til.

Herunder finder du en lille liste af krystaller, som tilhører kvarts familien.

  • Ametyst
  • Rosakvarts
  • Aventurin
  • Citrin
  • Tiger Eye
  • Agat
  • Jasper
  • Kalcedon
  • Onyx

Kunne du tænke dig at læse mere om de forskellige krystalstens egenskaber, så har vi lavet en hurtig gennemgang af de ovenstående halvædelsten, som du kan læse her.

Hvordan renser man kvarts krystal?

Det er heldigvis nemt at passe på sine kvarts krystaller. Alt du skal bruge er lidt rindende vand og en klud til at pudse efter.
Dette er også en af de fortrukne rensningsmetoder, hvis man gerne vil rense ens kvarts for energier. Alternativt kan man lade krystallen ligge i en glas mineralvand, som ligeledes renser halvædelstenens energier.

Du kan læse mere om pleje af halvædelsten ved at klikke på linket herunder:

Tak for din tid!

Jeg håber at du lærte lidt i dagens blogindlæg. Om ikke andet, så håber jeg at du har fundet indlægget interessant.

Det var dejligt at du gad at læse med!

Andreas Bruhn

Uniq Perler

Efterlad en kommetar

Bemærk venligst: kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.