Aventurin

I dette indlæg, kommer vi nærmere ind på den smukke aventurin krystal. Her vil vi fortælle lidt om krystallens historie og egenskaber mm. Vi håber du er klar til at blive lidt klogere på aventurin!

Tre hurtige om aventurin

1. Stjernetegnssten for juni.

2. Kendt som den healende hjerte sten.

3. Er en mikrokrystallinsk kvarts.

Hvad er Aventurin?

Aventurin har sit navn fra det italienske ord “avventura”, som betyder “eventyr” og denne krystal er i sandheden en eventyrlig sten. Krystallen er af typen Kvarts, som er kendt for sin utrolige glans. Lige præcis denne glans som aventurin har, kaldes indenfor krystalverden for “Aventurinscens” og er stenens varemærke.

Aventurin perler har denne unikke glans på grund af den type sten de er. De betegnes nemlig som en form for mikrokrystallinsk kvarts. Glansen som krystalstenen har, kommer ofte fra fuchsit, som indeholder en større mængde af krom og det er disse faktorer der gør at aventurin får sit meget genkendelige udseende.

Rent udseendemæssigt er aventurin bedst kendt for sin fantastiske flotte grønne farve, men det ikke den eneste farve stenen fås i. Du kan bl.a. finde aventurin perler i farverne Rød, Orange, Brun, Blå og Grå.

Er man interesseret i krystallens hårdhed, så kan vi fortælle at den ligger på 7 ud af 10 på Mohs hårdhedsskala.

Hvilken stjernetegnssten er Aventurin?

Aventurin er bl.a. stjernetegnssten for juni. Her siges det at aventurin krystallen hjælper mennesker med stjernetegnet Krebs, med at bekæmpe og afhjælpe frygt og angst. Den bidrager også til klarsyn, således at krebsen kan præstere til sit ypperste.
Er ens stjernetegn Vædder, så er man heldig for aventurin har ligeledes en god indvirkning på dem. Her siges det at man vil opleve en glødende iver og entusiasme, samtidig med at man får et håndfast greb om sine tanker og derved gør det muligt for dig at handle på disse håndgribelige tanker.

Aventurin krystallens betydning?

Krystalstenen er kendt som “den healende hjerte sten”, grundet dens relation til Hjerte Chakraet. Faktisk er stenen en af de mest kendte perlesten, når det kommer til de vibrationer, som stenen udsender. I blandt alle ædelsten og halvædelsten betegnes aventurin som den mest blomstrende og velhavende sten. Faktisk så er den grønne aventurin kendt som mulighedernes sten, og har igennem menneskets historie ofte været en del af enten påklædningen eller et dekorativt element i hjemmet, der har skulle fungere som støtte og hjælpe til bedre muligheder, om det så gælder forhold, karriere, økonomi, salg eller lignende.

Fact:
Så er stenen faktisk også tit en del af alternativ behandling imod rygning, druk og gambling.

Aventurin og dens egenskaber

Aventurin er kendt for sine stærke vibrationer af god energi og egenskaber. Vi fortæller herunder om spirituelle, fysiske og emotionelle healing egenskaber som aventurin besidder.

Healing af Sindet

Aventurin er kendt som stenen der kan lindre ens sind fra det uperfekte liv. Stort set alle kender livet som lidt af en rutsjebane, hvor livet nogle gange bare kører derudaf og alt er godt og andre gange kan vi grave os selv ned til der hvor alt bare virker uoverskueligt.
Det er her aventurin sten virkelig er din ven. Halvædelstenen sørger nemlig for at bidrage til din mentale sundhed og styrke. Bl.a. så er stenen fysisk sammensætning med til at du generelt vil opleve større ro og robusthed af dit sind. Aventurin udsender nemlig kraftige vibrationer, som sørger for at du er i stand til at håndtere enhver situation med ophøjet ro og overblik.

Healing af Kroppen

Det siges at den som bærer aventurin vil opleve at ens syn bliver tydeligere og klarere. Derudover siges det at stenens energi, hjælper kroppen til at bringe ens metabolisme i balance og samtidig støtte og hjælpe kroppen i gang med en sund og motionsrig livsstil. Samtidig gør denne balance også at din krop er med til at regenerere og heale sig selv fra hverdagens strabadser.

Mennesker og Forhold

Stenen siges at være din ven i et forhold, der fra tid til anden har mindre eller større konflikter. Om det er kampen om tv’et, rengøringen eller mere personlige ting. Her vil aventurin stenen med sine revitaliserende egenskaber være med til at nulstille, således man kan mødes på et fælles punkt.

Elsker man venskaber og kammeratskab, så er aventurin lige din sten. Det siges nemlig at den fremhæver gode venskaber og sørger for at bæreren holder ved de betydningsfulde venskaber. Dens vibrationer sørger for at nære de tætte bånd du har og samtidig gør den dig bevidst om dine handlinger overfor de personer du har nær.

Bærer af Aventurin

Nu springer vi lige lidt tilbage i tiden for her ansås aventurin nemlig som en halvædelsten der symboliserede rigdom og magt. Ofte var det højtstående personer i samfundet der var bærer af enten amuletter eller smykker, som var lavet af aventurin.
Disse smykker og amuletter indikerede også at personen var en eventyrlysten person, som ofte rejste til ukendte steder. Her bragte aventurin krystallerne beskyttelse imod uventet fare, som man kan støde på, når man bevæger sig ud i det ukendte.
Det siges også at bæreren af aventurin ofte vil føle sig forfrisket og energirig efter en kort pause. Det samme siges hvis man døjer med migræne og milde allergier, her vil stenen forhindre og forebygge disse, således man ikke skal døje med det.

Hvor stammer Aventurin fra?

Aventurin krystal sten har været en del af vores menneskets samfund i mange år. Smykker, amuletter og andre redskaber kan dateres flere århundrede tilbage og de er samtidig fundet mange forskellige steder i verden.

I dag udvindes aventurin krystaller fra lande som Indien, Brasilien, Tanzania og de nordlige asiatiske lande.

Sådan passer du på din Aventurin krystal

Smykker og ædelsten skal renses en gang i mellem. Det samme gælder aventurin. Den bedste og mildeste rensning du kan give dine aventurin smykker og sten er en gang lunken vand med mild sæbe og en klud til at tørre krystallerne af med.

Går man op i at få renset stenens energier, så er den fortrukne måde at placere dine aventurin sten i din have eller et sikkert sted udenfor. Her kan stenen få overført naturens mange gode energier, hvilket er den bedste opladningskilde for aventurin.