Men ikke alle. Bløde og porøse sten som selenit, malakit, turkis, howlit og rav tåler ikke vand, og ægte perler skal kun tørres af. Læg aldrig et samlet perlesmykke i blød – vandet sætter sig i borehullet og i tråden. Hold sten og perler fri af parfume, creme, håndsprit og klor, opbevar dem hver for sig i en blød pose, og lad dem aldrig ligge i en solrig vindueskarm.

Når du har brugt tid på at sætte et smykke sammen, vil du gerne have, at det holder sig lige så smukt, som den dag det var færdigt. Måske har du oplevet, at en lys sten er blevet gullig, at et armbånd har fået en anden farve efter sommeren, eller at en perle pludselig føles ru. I langt de fleste tilfælde skyldes det ikke, at materialet var dårligt – det skyldes, at det er blevet passet på den forkerte måde.

Halvædelsten er ikke ét materiale, men mange hundrede forskellige. Nogle er hårde som glas og tåler nærmest alt, andre er så bløde, at de kan ridses med en negl, og enkelte opløses langsomt, hvis de kommer under vandhanen. Det er derfor, et generelt råd om "sæbe og vand" ikke rækker helt.

I denne guide går vi roligt igennem, hvad dine sten og perler faktisk tåler, hvordan du renser dem trin for trin, hvad du skal holde dem fri af, og hvordan du opbevarer dem, så de holder sig flotte i mange år. Undervejs finder du to oversigtstabeller, du kan slå op i, når du står med et konkret materiale i hånden.

Tre ting afgør, hvor meget et materiale kan tåle. Kender du dem, kan du selv vurdere en ny sten, du ikke har haft i hånden før.

Hårdhed – hvor nemt sten ridses

Hårdhed måles på Mohs skala fra 1 til 10, hvor talkum er 1 og diamant er 10. Skalaen fortæller, hvad der kan ridse hvad: en sten kan altid ridses af noget, der er hårdere end den selv.

Det praktiske i det er enkelt. Kvarts ligger på 7, og almindeligt sand og støv indeholder netop kvarts. Alt, der ligger under 7, kan derfor med tiden få fine ridser af helt almindeligt husstøv – og af en tandbørste, hvis den ikke er blød nok. Ametyst, bjergkrystal, rosakvarts og agat er robuste, mens malakit, howlit, rav og selenit kræver en langt lettere hånd.

Porøsitet – hvor meget stenen suger til sig

En sten kan sagtens være rimelig hård og alligevel være sårbar, hvis den er porøs. Turkis, howlit, magnesit, lapis lazuli og lavasten har små hulrum i overfladen, som suger vand, sæbe, hudolie og creme til sig. Det er sjældent noget, du opdager med det samme. Det viser sig over måneder som en langsom, ujævn misfarvning, og den kan ikke vaskes ud igen, fordi den sidder inde i stenen.

Porøse sten skal derfor tørres af, ikke vaskes.

Behandlinger – voks, farve og imprægnering

Rigtig mange sten på markedet er behandlet, og det er helt normalt og fuldt lovligt. Turkis og malakit sælges ofte voksbehandlet eller imprægneret, så overfladen bliver tæt og blank. Howlit og magnesit farves med den himmelblå eller korallignende farve, mange kender. Agat findes i et hav af kraftige farver, som ikke er stenens egne, og også ferskvandsperler kan være farvet.

[fed] Værd at vide: [/fed] Behandlingen sidder i overfladen og er ikke lige så holdbar som stenen selv. Varmt vand kan blødgøre voks, sæbe og sprit kan trække farve ud, og stærk sol kan blege den. Er du i tvivl om, hvorvidt en sten er farvet, så behandl den som om den er – så tager du aldrig fejl.

Den gode nyhed er, at det meste af plejen er noget, du gør på ti sekunder, når du tager smykket af.

Den daglige aftørring

Tør smykket af med en blød, fnugfri klud, hver gang du har haft det på. Du fjerner hudolie, sved og rester af creme, mens de stadig sidder løst på overfladen – og så bliver den grundige rengøring sjældent nødvendig. Denne metode kan bruges til alle materialer uden undtagelse, også de sarte.

Den grundige rengøring, trin for trin

Trænger smykket til mere, så gør sådan her – og kun hvis materialet står som vandtålende i tabellen ovenfor:

• Fyld en skål med lunkent vand. Ikke varmt, for pludselige temperaturskift kan få sten med naturlige revner til at sprække, og varme blødgør voksbehandlinger.
• Tilsæt en enkelt dråbe mild, pH-neutral sæbe. Almindeligt babyshampoo eller et mildt, parfumefrit opvaskemiddel fungerer fint.
• Dyp en blød klud i vandet og vrid den godt op. Tør stenene af én ad gangen. Læg aldrig smykket i blød.
• Sidder der snavs i borehullet eller mellem perlerne, kan du bruge en helt blød børste med lette bevægelser – kun på hårde sten.
• Tør efter med en klud opvredet i rent vand, så der ikke bliver sæberester tilbage.
• Læg smykket fladt på et håndklæde og lad det tørre helt, gerne et døgn, før du bærer eller gemmer det væk.

Det sidste punkt er vigtigere, end det lyder. Vand, der bliver siddende i et borehul, kommer langsomt ud igen og kan efterlade en kalkring på lyse sten – og en fugtig tråd strækker sig og bliver aldrig helt den samme igen.

De sten der aldrig må i vand

Nogle materialer skal du holde helt fri af vand. De tørres kun af med en tør, blød klud:

• Selenit og satin spar opløses langsomt i vand. Overfladen bliver ru og mat, og der kan begynde at løsne sig små fibre.
• Malakit er blødt, indeholder kobber og reagerer på syre. Det tåler hverken langvarigt vand eller rengøringsmidler.
• Turkis, howlit og magnesit er så porøse, at de suger sæbevandet til sig og kan skifte farve indefra.
• Rav er organisk og blødt. Det tåler hverken sprit, acetone eller skrappe midler, og bliver nemt mat.
• Angelit er beslægtet med gips og bliver kridtet og mat ved længere kontakt med vand.
• Pyrit kan oxidere ved fugt, så overfladen mister sin metalliske glans.
• Lavasten er porøs og suger både vand og olie til sig. Bruger du den til duftolie, så dryp kun på selve lavastenen og hold olien fri af de andre materialer.
  

To ting er værd at fremhæve, fordi de er årsag til rigtig mange ødelagte smykker.

Ultralydsrenser og damprenser hører ikke hjemme sammen med perler og halvædelsten. Ultralyd sender kraftige vibrationer gennem materialet, og de finder hver eneste lille naturlige revne og udvider den. Perler, limede dele, farvede sten og alt med et borehul kan tage skade, og skaden kan ikke rettes bagefter.

Sølvpudsebad, altså den væske man dypper sølv i, er lige så hårdt. Den er lavet til blankt metal alene og ødelægger både perlemor, porøse sten og de fleste behandlinger. Har du sølvdele i et perlesmykke, så puds metallet med en pudseklud i stedet – og hold kluden væk fra selve stenene.

Perler er organiske eller belagte, og de skal behandles blødere end de fleste sten.

Ferskvandsperler

Ferskvandsperler består af perlemor, der er lagt lagvis omkring en kerne, og de ligger blødt på Mohs skala. De tåler ikke syre, og de bliver matte af parfume, hårlak og sved, hvis de ikke tørres af.

Den gyldne regel er, at perlerne er det sidste, du tager på, når creme, makeup og parfume har sat sig – og det første, du tager af igen. Tør dem af med en blød klud efter brug. Trænger de til mere, bruger du en klud fugtet i lunkent vand med en enkelt dråbe mild sæbe, og du lader dem tørre helt fladt bagefter.

Perler har desuden godt af lidt luft. Ligger de lufttæt i plastik i årevis, kan de udtørre og miste noget af deres dybde i glansen.

Shell perler

Shell perlen har en hård, jævn overflade og tåler daglig brug rigtig godt. Svagheden ligger i belægningen. Sprit, acetone, neglelakfjerner og kraftige opløsningsmidler kan få laget til at krakelere, og gnider perlen vedvarende mod en skarp metalkant, kan belægningen med tiden slides igennem. Derfor trives shell perler bedst i designs, hvor de ikke ligger direkte an mod hårde metaldele.

Glasperler, Miyuki og krystal

Glasperler optager ikke vand og er blandt de mest tilgivende materialer, du kan arbejde med. De kan renses med lunkent vand og mild sæbe uden bekymring.

Vær dog opmærksom på belægningerne. Perler med AB-effekt, metallisk belægning, galvaniseret finish eller matteret overflade har alle et yderlag, der kan slides. Undgå skuremidler, ultralyd og hård børstning, og lad dem ikke ligge løst sammen med hårde sten, der kan ridse dem.

Når du selv bygger dine smykker, er det sjældent stenen, der giver op først. Et smykke tåler kun det, som dets svageste del tåler.

• Elastik nedbrydes af sæbe, sprit, creme og solcreme, og det sker indefra, uden du kan se det. Rens aldrig et elastikarmbånd i blød, og regn med at tråden skal skiftes med jævne mellemrum, hvis armbåndet bruges dagligt.
• Silketråd suger vand og strækker sig, når den er våd. Bliver et knyttet perlehalsbånd fugtigt, skal det ligge fladt, til det er helt tørt, ellers bliver kæden længere og knuderne løsere.
• Nylontråd og belagt smykketråd tåler vand godt, men vandet sætter sig stadig i borehullerne. Tør efter og lad smykket lufttørre.
• Limede dele – cabochoner, perlekapsler, ørestikker og limede endestykker – slipper i blød. Her tørrer du kun af.
• Smykkedele i metal har deres egne behov. Sterling sølv anløber, forgyldte dele har en belægning, der slides, og messing kan oxidere. Rens efter det materiale, der tåler mindst.

Det, der oftest slider på et smykke, er ikke rengøringen, men de ting, det møder i løbet af dagen.

Parfume, hårlak, creme, makeup og solcreme indeholder alkohol, olier og syrer, som lægger sig på overfladen og trænger ind i porøse sten. Håndsprit er kommet til som en moderne udfordring, og den er hård ved både perlebelægninger, forgyldning og farvede sten. Tag ringe og armbånd af, inden du bruger det, eller lad sprit tørre helt, før du tager smykket på igen.

Klor i svømmehallen, salt i havvandet og rengøringsmidler under opvasken hører til samme kategori. Tag smykket af, inden du springer i, træner eller gør rent – og skyl det i rent, lunkent vand og tør det af, hvis det alligevel har været i klor eller saltvand.

Direkte sollys er en af de få ting, der ændrer en sten permanent. Ametyst er det tydeligste eksempel: den er farvet af naturlig stråling, og lys i lange perioder trækker den langsomt mod lys grå-lilla, uden vej tilbage. Det samme gælder rosakvarts, citrin, fluorit, akvamarin og kunzit – og alle farvede sten, hvor farven ligger i overfladen.

Derfor hører smykkeskrinet ikke til i vindueskarmen, uanset hvor smukt stenene lyser der. Skal du fotografere dine smykker i dagslys, er det helt fint, men lad dem ikke ligge fremme dag efter dag.

Kraftig varme er også værd at undgå. Et smykke i en bil om sommeren, tæt på en radiator eller i direkte hårtørrervarme kan tørre lim ud, blødgøre voks og få sten med naturlige indeslutninger til at slå revner.

God opbevaring er den billigste form for pleje, der findes.

• Opbevar hvert smykke for sig, i sin egen bløde pose eller i et rum i et polstret skrin. Det er den eneste sikre måde at undgå ridser på.
• Hold de hårde og de bløde adskilt. Bjergkrystal, ametyst og agat ridser uden videre malakit, perler, fluorit og selenit, hvis de ligger sammen i skuffen.
• Læg halskæder fladt eller hæng dem op, så tråden ikke ligger i skarpe bøjninger i lange perioder.
• Vælg et tørt sted uden direkte sol og uden store temperaturudsving. Et badeværelsesskab er sjældent et godt sted.
• Ferskvandsperler skal have lidt luft og bør ikke ligge lufttæt i plastik i årevis.
• Har du sølvdele, holder de sig længst i en lukket pose med lidt luft ude, som holder fugt og svovlholdig luft væk.

Mange bruger deres sten som andet end smykker og renser eller lader dem op efter traditioner fra krystalhealing. Det er kulturelle forestillinger og ikke dokumenterede fysiske virkninger, men de har stor betydning for mange – og derfor er det værd at vide, hvilke metoder der er skånsomme for materialet, og hvilke der ikke er.

• Saltvand er den metode, der ødelægger flest sten. Salt ridser bløde overflader, trænger ind i porøse sten og tærer på metaldele og tråd. Turkis, malakit, selenit, howlit, lapis lazuli og alle smykker med sølv eller forgyldte dele bør holdes helt fri af det.
• Vand fra hanen passer til de hårde kvartssten, men ikke til de bløde og porøse. Brug tabellen ovenfor.
• Direkte sol falmer ametyst, rosakvarts, citrin og fluorit. Vil du bruge lys, er måneskin eller indirekte dagslys skånsomt.
• Tørre metoder er sikre for stort set alt: at lægge stenene på en selenit plade, at bruge røg fra salvie eller røgelse, at bruge klang, eller blot at lade dem hvile et mørkt, tørt sted.

Uanset hvad du tror på, holder stenen længst, når metoden passer til materialet.

Når du kigger tæt på en naturskabt sten, vil du finde små linjer, indeslutninger, farveskift og bittesmå ujævnheder. Det er ikke fejl, men aftryk af den proces, stenen er blevet til gennem, og de er samtidig det bedste bevis på, at der er tale om ægte natursten og ikke en støbt kopi.

De naturlige mærker har dog betydning for plejen. En sten med indeslutninger er en anelse mere sårbar over for stød og temperaturskift, fordi der allerede er små svaghedslinjer i materialet. Derfor er lunkent frem for varmt vand og en blød hånd frem for en hård børste altid den rigtige vej.

Et perlesmykke er ikke evigt i sin første form, og det er helt normalt. Tråden er en sliddel på linje med sålen på et par sko.

Kig efter, om tråden er blevet gullig eller fnugget, om der er synlig tråd mellem perlerne på en knyttet kæde, om et elastikarmbånd har fået slør, eller om perlerne er begyndt at glide skævt. Er svaret ja, er det tid til at trække smykket om, mens perlerne stadig er samlet – langt nemmere end at samle dem op fra gulvet.

Er du selv den, der bygger smykkerne, er det jo netop her, du har fordelen: du kan give dine smykker et helt nyt liv med en frisk tråd og en ny lås.

Al pleje af sten og perler kan koges ned til fire vaner. Tør smykket af, når du tager det af. Hold det fri af parfume, creme, håndsprit og klor. Læg det aldrig i blød, uanset materiale. Og giv det sit eget rum, når det lægges væk.

Er du i tvivl om en bestemt sten, så vælg den blødeste metode. En tør, blød klud kan aldrig gøre skade – og med de porøse og bløde materialer er den faktisk den rigtige metode hele vejen.

Hos Uniq Perler udvælger vi vores sten og perler med omhu, så du får materialer, der er gode at arbejde med og holder til at blive båret. Passer du på dem undervejs, holder dine smykker sig smukke i mange år.

Se hele vores udvalg af perler og halvædelsten her